Det er mig, de forkaster!

Om ledelse og inspiration
Av Poul Erik Haahr, 24.01.2011, sakset fra Nyt i Natten


Eksperter og menneskers visdom
Gennem de senere årtier har der været en trend, der har vokset sig stærkere og stærkere. Brugen af eksperter! Eksperterne, de særligt dygtige, de særligt kyndige, de særligt vidende, de særligt erfarne, de særligt succesrige er over alt.

Eksperter udspørges om alt, og der kan snart ikke ske det mindste, før end en ’ekspert’ træder frem i medierne, udtaler sig, fortæller os, hvad der er tale om, hvilke konsekvenser, det har, hvordan vi skal forholde os, hvad vi skal tænke, mene og eventuelt gøre i forhold til dette og hint.

Og skal der ske noget nyt i et firma eller i en organisation, tager lederne på kursus. Der indkaldes succesrige eksperter og formidlere til at undervise og vejlede, så starten bliver god ved at de rigtige værdier, mål og visioner bliver fælles drivkraft for forandringerne. Visionen er drivkraften - billedet, der skal tegnes på den indre nethinde, så alle ved, hvor de skal hen, hvordan det skal se ud om nogle år, hvad målet er! Strategier skal udarbejdes og implementeres. Stadig gentagelse er vigtig for vedvarende at opretholde fælles motivation og moment. Alle må være villige til forandringer, for ellers nås målet ikke. Ansvaret for succes påhviler ledere og andre centrale personer i den givne organisation, og de har også ansvaret for at håndtere modstand, så det ikke bliver en hindring for ønskede forandringer. Deltagelse i nye kurser og seminarer kan være nødvendigt for at opretholde visionen og troen på succes gennem de kriser, der let opstår undervejs.

Sådan holdes der utallige kurser i værdibaseret forandringsledelse - offentligt som privat. Og ledere flokkes for at lære - for at lade sig inspirere. De er de ansvarlige. Og effekten er selvforstærkende, for ellers er man ikke ’up to date’ - følger ikke med tiden - og da er man allerede ved at sætte sig selv af på et sidespor – umoderne, gammeldags, konservativ og uden indflydelse - og organisationen vil sygne hen, ubrugelig, ineffektiv. Kurserne giver nemlig resultater i praksis, for de strømliner, effektiviserer og optimerer indsatsen. Samtidig spilles der på det psykologiske - det menneskelige - både over for den enkelte medarbejder, så denne yder sit maksimale ind i et hele, og over for omverdenen – kunden - så de fatter interesse for produktet, der udbydes, eller budskabet, der formidles - kan se meningen og det gode deri. Sådan er det i verden. Sådan er denne verdens, menneskers, visdom.


Bibelens Guds visdom
Men hvad lærer Bibelen os kristne ind i alt dette med undervisning og det at lade sig inspirere – os, om hvem Gud sagde: ”I skal være hellige, for jeg er hellig.” (1 Pet 1,16)?

Gud har ved sit ord, Bibelen, givet sit folk en ufattelig rigdom af løfter - det ene mere forunderlig end det andet. Først og fremmest om løfterne i Kristus Jesus, evigt liv for enhver synder, der tager sin tilflugt til ham. Forsoningens under – at en uværdig synder er ren og retfærdig, himmelen værdig i Kristus Jesus. Dette er hele Skriftens og historiens omdrejningspunkt, før, nu og i al evighed. Storheden heri kan vi ikke begribe, men dog gribe lidt af i tro. Men en dag skal vi se ham, som han er; da skal vi se storheden, som den er, og da skal vi fyldes af fryd og lovprisning som aldrig her. Åb 7,9-17.

Men samtidig er Bibelen fyldt med løfter, der relaterer til det kristne liv, vi er givet at leve som vidner for den Herre og frelser, der friede os ud af mørkets magt. Matt 5,13-16.

Blot nogle få eksemler:
”Herren er min hyrde, mig skal intet fattes”
”Han fører mig ad rette veje…”
”Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt, for du er med mig, din kæp og din stav er min trøst." Sal. 23.

”Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale…… Han skal herliggøre mig; thi kan skal tage af mit og forkynde jer det.” Joh 16,13-14.

”Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.” 1 Pet 5,7.

”Men i jer bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt – og det er sandt og uden løgn – skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer.” 1 Joh 2,17.

Det er det evige, uforanderlige og urokkelige Ord, der taler sådan! Ordet, der ikke kan lyve. Hvilken omsorg. Hvilken kærlighed. Han, den hellige og almægtige, Gud selv, står bag løfterne og summen lyder:

”Så skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til.” Fil 4,19.

Ikke mere, ikke mindre, men alt hvad I trænger – fuldt ud!

Løfterne er ikke frit svævende – nej, de er ’i Kristus Jesus’, og derfor gælder de kun helt og fuldt for de troende – de, der er i Kristus Jesus - det hellige udskilte folk.

Dette er det overordnede. Ansvaret for Guds folk har den treenige Gud selv påtaget sig – Han er overhyrden, og han står selv inde for at føre, lede, retlede og lægge alt til rette for de, der klynger sig til ham og ham alene ved troen i Kristus Jesus. Åb 3,7-13; Joh 10,27-30.

Således er vi som Guds folk heller ikke overladt til os selv med hensyn til hvem, vi kan lytte til i praksis, men heri er det vigtigt at vide, hvem vi er, og hvad vi formår i os selv.

For det første giver Bibelen os indsigt i hvem og hvad, vi som mennesker er i os selv, og hvor langt vor visdom rækker:
”Folkene er som dråber i spand, de regnes som støv på vægtskåle.” Es 40,15.

”Fyrster gør han til intet, jordens dommere til tomhed. Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen slået rod i jorden, før han puster derpå, så de visner, og stormen river dem bort som strå.” Es 40,23-24, men læs hele afsnittet i Es 40,12-26 i sammenhæng.

Menneskers visdom, styrke mangt og indsigt er i sig selv intet værd, og Guds visdom er skjult for det naturlige menneske. 1 Kor 1,19-25 og 2,6-16.

For det andet giver Bibelen os indsigt i vor egen formåen, og hvor vor afhængighed har sin rette grund:

”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.” Es 55,8-9.

”Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender, jeg leder dem ad stier, de ikke kender. Jeg gør mørket foran dem til lys, det bakkede land til slette. Det vil jeg gøre, og jeg opgiver det ikke.” Es 42,16.

”Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige”. Matt 10,19.

”Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.” Hebr 13,20-21.

Ikke så underligt, at Bibelen beskriver os som får, hjælpeløse og uden mulighed for at klare os i os selv. ”Skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh 15,5b) og ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig” (Joh 10,27), siger Jesus.

Således er et Guds barn og Guds folk i sig selv magtesløse og i et og alt afhængige af Gud selv! Det forunderlige er, at han selv har lovet og står inde for, at han vil føre og lede os gennem alt og alle situationer efter hans vilje, selv der hvor vi ikke kan se nogen vej, ja, hvor der ikke er nogen vej!

Helt i overensstemmelse med dette syn på mennesket, dets evner og muligheder, lærer Bibelen, at den, der skal undervise, lære, rådgive og vejlede Guds ejendomsfolk, må være en rettænkende, åndeligt moden mand, der taler i overensstemmelse med sandheden - som Guds ord. 1 Tim 3 – 4; Joh 3,34 og 2 Kor 2,17.

Får anførte ord lov at bundfælde sig i tanker og sind, kan det ikke undre, at kristne advares stærkt imod at give rum for tanker og ideer, der er i strid med den sunde lære - mod surdejens alt ødelæggende virkning i det skjulte. I os selv er vi blinde og uvidende, ja magtesløse. Derfor lyder formaningen: Hold jer fra dem! Byd dem ikke velkommen! – om de kommer til jer med menneskelig visdom, taler ud af eget hjerte, taler i strid med den sunde lære. Rom 16,17; 1 Tess 5,21-22; 2 Joh 1,8-11; 1 Kor 5,6.

Og det er ikke en restriktion, givet os under tvang, men i kærlighed, om vi dog ved nåden måtte blive bevaret i en levende tro, så målet nås, himmelens herlighed!

For én, der ikke kender Jesus, er at ligne med en blind! Og hvem spørger en blind om vej – for hvordan kan han vise en vej, han ikke kan se og ikke kender?

”Han fortalte dem også en lignelse: ”Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver der er udlært, skal være som sin mester.” Luk 6,39-40.

Jesus var netop i et og alt afhængig af sin Fader i Himmelen – gennem Ordet og bønnen - og han henvendte sig aldrig andre steder for at få råd, vejledning og inspiration. Han vandrede i tro og tillid til, at hans Fader i Himmelen ville føre, lede og styrke ham i den gerning, der var lagt hen til ham. Sådan handlede vor mester!

”Adlyd mig, og følg disse ord, nøjagtig som jeg befaler jer, så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud!” Jer 11,4.


Kristenhedens visdom i dag
”Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Matt 7,24-27.

Hvordan handler den store kristenhed så i dag? Hvor søger de visdom og indsigt for at fremme Guds riges arbejde? Hvad formidler lederne, hyrderne, til de får, de har ansvaret for?

Kristenheden handler i tiden som denne verden og har skiftet Guds visdom - dårskaben i Kristus - ud med denne verdens visdom - det naturlige og forståelige. Denne verdens eksperter bruges i stor stil som rådgivere og inspirationskilder, og denne verdens tankegang og virkemidler breder sig som en steppebrand i kristenheden! Store forandringer pågår.

Værdibaserede forandringer, der alle som én presser og fortrænger korsets dårskab, den største værdi af alle, for det er en dårskab, men for enhver, der frelses, er det Guds kraft. 1 Kor 1,18-31.

Om nogen har kirkevækstbevægelsen med Bill Hybels fra Willow Creek (WC) i spidsen, været eksponent for denne udvikling. Hvert år afholder WC en lederkonference - 'The Global Leadership Summit’ – hvor de bruger undervisere, der er eksperter inden for alle mulige områder af ledelse og forandring helt underordnet om underviserne er kristne eller blinde vejledere, for kriteriet er, at de har fremvist succes og gennemslagskraft i praksis, at de er eksperter på deres felt. For WC lærer at lederne er tidens kraft til succes og fremgang i Guds rige. Bill Hybels siger:

”Der findes en fællesnævner i næsten alle kirker, som jeg har set rundt om i verden, der virkelig har vokset og båret frugt og fået kristne til at vokse og gøre det, Ap.G. 2 siger, vi skal gøre. Ved I hvad denne fællesnævner er? Lederskab. Det er ikke penge… Det er ikke gunstige betingelse… Det drejer sig heller ikke bare om flot forkyndelse… Men det kan koges ned til lederskab. Nogen, som har en klar vision fra Gud, lægger denne vision frem, bygger teams, udtænker en strategi, går fremad, skridter ud i tro. Alt koges ned til lederskab.”

Og videre:
”For jeg ved, at hvis den kirke, jeg er hyrde for, skal fortsætte med at vokse, hvis de ting jeg leder, skal nå sit forløsende potentiale, må jeg vokse som leder. Jeg må blive en bedre leder, end jeg er nu.”

Og hvem kan vel gøre mig til en bedre leder, end de ledere - eksperterne omkring mig - som har vist, de har evnerne, tænker de.

Og hvem vil ikke gerne være en bedre leder, om Guds rige vokser derved, tænker ledere og præster. Og kristne ledere over den ganske jord strømmer til i beundring og hunger efter at høre - efter inspiration og visdom. Ja, mere end 100.000 ledere og præster deltog i WC’s ’Leadership Summit ’ i 2010. Et svimlende tal. Og der var lige så mange året før!

Mange andre kirker og kristne organisationer ud over den ganske jord sender ledere til disse kurser eller handler på tilsvarende vis. ”Der er brug for en klar og tydelig ledelse. Vi må lade os inspirere, vi må turde lade os udfordre. Vi kan godt lytte til dem, for vi ved, hvem vi tror på. Vi må prøve alt og holde fast ved det gode”, lyder argumentet for det, man gør.


Valget
Om dette siger Herren:
”Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte viger fra Herren.”

Hvilken forfærdelig dom over præcist det, vi ser ske i vor midte.

Og kontrasten, Guds dårskab, velsignelsen, sejren ved nåden, er skærende:
”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” 2 Kor 12,9.

”Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham.” Jer 17,5-8.

”De tog ikke landet i eje med sværd; det var ikke deres arm, der gav sejr, men din højre hånd, din arm, og lyset fra dit ansigt, for du holdt af dem.” Es 40,4.

Den kloge lytter til Guds ord og handler derefter, bygger på klippen og kommer til at bestå! Tåben derimod hører, men ringeagter ordet og går egne veje, og det fører til fald. For tåben vil ikke nøjes med Guds ord og løfter, han vil ikke vente og bie på Herren, nej, han tænker kødeligt og sætter sin lid til det, øjet kan se, og hjertet kan fatte og forstå. En kristenhed, der handler sådan, er ingen kristenhed! Den, der ikke vil nøjes med Gud, hans løfter og omsorg, ringeagter Gud. Ja, ’det er mig de forkaster’, sagde Gud til Samuel, da Guds folk, Israel, ikke ville nøjes med Guds løfter og det han havde givet, men forlangte en konge - ville være som folkene omkring dem, 1 Sam 8,7. Israels folk fattede og forstod ikke alvoren i det, de gjorde.

”Dette siger Herren: ”Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!”

De afviste de gamle stier - Guds veje, Guds visdom, Guds råd og løfter, alt, de trængte - med forfærdelige konsekvenser. Jer 6,16-21.
Gør vi det samme i dag?

Er det vor tid, Bibelen beretter om i 2 Tess 2,9-11:
”Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.”

Den, der vender om, skal få erfare, at der fortsat er nåde - livgivende vand - at få:
”For dit pagtsblods skyld slipper jeg dine fanger løs fra cisternen, hvor der ikke er vand. Vend tilbage til borgen, I fanger, der har håb! I dag er der en, der forkynder: ”Jeg giver dig igen i dobbelt mål.” Zak 9,11-12.