|
---------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg har fattet tillid til denne skribent, Paul Proctor. Han har en skarp pen, men er altid bibelsk velfunderet. Jeg finder det væsentligt at lægge mærke til, hvad der sker i USA, hvorfra disse bevægelser stammer---USA i dag–Danmark i morgen (måske i mindre målestok.) L.J. Når bare det virker Af Paul Proctor, 11. januar, 2004 “For så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.” Esaj.55.9. En af mine gamle onkler brugte ofte et lille favorit mundheld som en altid nyttig løsning på ethvert beslutningskrævende problem. Han afsluttede altid enhver diskussion ved at sige: ”Nå, når bare det virker...” Det er pragmatisme. Kirken i det 21. århundrede er meget glad for denne praksis. Så glad, faktisk, at det er blevet et af dens tre drivende “principper”–de andre to er fornøjelser og stolthed. Jeg bruger anførselstegn rundt om ordet “principper” for, som det bruges her, er det et oxymoron (indbyrdes modstridende). Når det drejer sig om Guds rige, er der ikke nogen principper om pragmatisme. Da kong David besluttede at flytte Pagtens Ark til Jerusalem, blev der bestilt en ny vogn til at transportere den på.. Sædvanligvis bar Israel Pagtens Ark på en meget specifik måde, som Herren, før Arken blev konstrueret, havde overgivet til Moses. Den skulle bæres ved brug af specielt fremstillede stave, som blev lagt på skuldrene af udvalgte og indviede præster og levitter. Der var ingen vogn involveret. At beskæftige nogen med en sådan opgave må have forekommet en pragmatisk måde at vælge på den tid i stedet for at bære Arken. Men som Israel snart lærte, så er Herren ikke pragmatisk og vil ikke tolerere en tilfældig og ulydig attitude imod Hans bud, især der hvor indvielse og hellighed er involveret og lydighed fordres—selvom VORES måde viser sig at være mere effektiv end Hans. Hvadenten vi indser det eller ej, så har Herren grunde til alt, hvad Han siger og gør, selvom Han ikke ønsker at åbenbare dem for os på det tidspunkt. Så når vi påtager os at prøve noget nyt og anderledes på Hans bekostning, demonstrerer vi den slags arrogance, som bragte mennesket til det store fald, selvom det måske bliver gjort med gode intentioner. Jeg tror ikke, det har nogen betydning, at Gud’s vrede ikke kom over denne ulydighed, i samme øjeblik som Arken blev rullet ud fra Abinadab’s hus på den nye vogn, men i stedet for kom senere, da uforudsete besværligheder satte Arken i fare.-- Blev denne mellemliggende periode givet, for at de ansvarlige skulle genoverveje deres handling og angre? Man kan kun gætte. Alt, hvad vi kan gøre her, er at overveje.—Gud må selv uddele sin nåde og barmhjertighed. Ikke desto mindre var det Uzza, som havde kørt vognen sammen med Akjo (1.Krønikebog 13.7), der rakte hånden ud for at gribe Arken og stabilisere den, da den eventuelt kunne være blevet rystet nær Kidons tærskeplads, fordi okserne, som trak vognen, snublede. Herren slog ham øjeblikkeligt ihjel (2.Samuel 6.7).—Som I forstår, var det forbudt at røre Pagtens Ark, og det er grunden til, at den ikke havde håndtag. Hvis den var blevet transporteret til Jerusalem på den måde, som Herren havde anvist, på stavene og på skuldrene af præster og levitter, som var indviede, ville Israel ikke have syndet, Herren ville ikke have været vred, og denne frygtelige begivenhed ville ikke have indtruffet. Vi levet i en tid, hvor mange kirkeledere ser efter “mere effektive” måder at tjene Herren på. Et voksende antal imiterer også verden ved at implementere nyskabende og pragmatiske programmer, teknikker og strategier—om du vil, bruger nye vogne og uhellige hænder på anmassende måde. Hvis man sætter spørgsmålstegn ved deres kødelige metoder, svarer de ofte med noget lignende som:” Altså, herren gav os vore vogne og hænder. Tror du ikke, han ønsker, at vi skal bruge dem?” Dette er den pragmatiske logik bagved den nye åndelighed, hvis uofficielle motto er “målet helliger midlet”. The Associated Press rapporterede for nyligt (omtalt i Kristeligt Dagblad d.14.jan.04), at en mand i nærheden af Tampa i Florida prøvede på at etablere et kristent præget nudist selskab, komplet med en kirke og et vandland på 240 acre land, som han erhvervede der. Det var da virkelig et stort træk, og hvorfor ikke? Hvis det bliver gjort for at evangelisere og tjene, hvad er så problemet? Herren gav os vore nøgne kroppe. Tror du ikke, han ønsker, at de skal blive set og brugt i Hans Riges arbejde? Endnu engang, pragmatisme... I en anden Associated Press artikel fortalte pastor Walter Hallam fra Abundant (overflods) Life Christian Center i La Marque, Texas, Galvaston County Daily “Vi ønsker at gøre noget for at få en positiv effekt på menneskers liv.” Så hans kirke afholdt to gratis lodtrækninger–en på en ny P.T.Cruiser (for kvinder) og en anden på en Harley Davidson Sportster (for mænd).Hvert medlem vandt en lodseddel til udtrækningen, hver gang han eller hun deltog i kirkens tjenester i ugen, der gik forud. Hvis de tog besøgende med, fik de to lodsedler til bilen eller motorcyklen. Hvad er det for en pragmatisme? Herren gav os biler og motorcykler, så Han ønsker tydeligvis, at vi bruger dem til at bringe folk ind i Gud’s rige, ikke sandt? USA Today rapporterede, at den baptistiske biskop, Fred Caldwell fra Greenwood Acres Full Gospel Church in Greenwood, Louisiana, tilbød hvide mennesker 5dollars i timen i august, hvis de ville deltage i søndagstjenesten og 10 dollars i timen, hvis de ville deltage om torsdagen. Er det ikke, at sætte Herren’s penge til at arbejde for evangelisation, mener I ikke det? Han gav os pengene–så hvorfor ikke bruge dem til at lokke vore kundeemner ind og promovere racemæssig harmoni? Selvfølgelig kan vi se på disse ekstreme eksempler og sige, at de kun er isolerede tilfælde, men jeg vil antyde for jer, at denne type pragmatisme er i udbredt brug i kirken i dag, selvom det ikke læres nogen steder i Skriften. Satan har kløgtigt overbevist os om, at gudfrygtighed kan opnås gennem ugudelighed—for når Herren’s gerning skal udføres, så helliger målet midlet. Vi bliver ustandseligt belært om nye og kreative måder at være “mere effektive” på, og næsten ingenting om at være mere lydige. Og DET, mine venner, er problemet. Gud kaldte os ikke til at være “effektive”. Han kaldte os til at være hellige og lydige–noget, kirken skamløst undgår nu til dags af hensyn til den talmæssige væksts. Pastor, hvis du underviser din menighed i at være “mere effektiv” ved hjælp af programmer, strategier og teknikker, så lærer du dem at fokusere på resultater og venskaber, ikke på lydighed imod Gud’s Ord. Derved uddannes manipulatorer og dobbelttydige velsignelses fordrivere, ikke Kristi efterfølgere. Hvorfor tror I, vi i dag har ”kristne” rockkoncerter, skødesløs beklædning, kaffebarer, boghandler, helseklubber, biografer, rulleskøjtebaner, bowling og bingo i bibelsk uvidende kirker (menighedernes samlingssteder L.J.) rundt om i landet?---fordi målet helliger midlet. Hvorfor tror I, vi bliver opmuntret til at appellere til mænds og kvinders ego og begær med hypnotiserende musik, miniprædikener om selvværd og ”følt behov”-festivals?—Fordi målet helliger midlet. Hvorfor tror I, vi oplærer missionærer til at tage udenlands med ”Sandheden om Gud” og så lyver om, hvorfor de er der?—Fordi målet helliger midlet. Hvorfor tror I, vi opmuntrer missionærer til at lyve overfor statstjenestemænd i fremmede lande om indholdet af deres bagage for at kunne smugle Bibler illegalt ind?—Fordi målet helliger midlet. Kan I se uoverensstemmelsen her? Det ser ud som om, vi ikke behøver at bede, faste, have tillid til og vente på, at Herren åbner døre på Hans måde og i Hans time. Vi vil hellere fortsætte med at lave planer og åbne vore egne døre i Hans navn, så vi kan vise alle og enhver, hvor engagerede vi er. Men uden den hellighed, lydighed og tro, som Gud fordrer, er vor pragmatiske evangelisation forgæves! Og hvad der er endnu værre, det er skadeligt! ”Stands, og forstå, at jeg er Gud…”Salme 46.11. Hvad frelser vi de fortabte TIL, hvis vi lyver, bedrager og manipulerer hele vejen igennem det ” kristne liv” og ”tjenesten”, som vi kalder det? Repræsenterer vi ikke en falsk Kristus ved at tilbyde sandheden med hykleri—idet vi udøver en svigagtig tro, der frarøver os den selvsamme retfærdighed, som vi lærer andre om? Vil vi ledes, føres og udfries i nødens stund af en Hellig Gud eller af et upålideligt hjerte? Jeg ville sige, at en gud, som har brug for ,at du og jeg bærer falskt vidnesbyrd og handler uærligt for at udføre hans vilje, ikke er en særlig magtfuld eller pålidelig gud, synes I? ”Ve dem, der kalde det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert!” Esaj. 5.20. Husker I Uzzah og den nye vogn? Gud belønner ikke gode hensigter bearbejdet med ugudelighed og ulydighed. Han straffer det---måske ikke øjeblikkeligt men i sidste instans og enkeltvis! Så jeg ville være meget forsigtig med at kalde vore dages voksende frafald for en ”Åndelig Opvågnen”, en ”Global Bevægelse” eller en ”Ny Reformation”, for det er gennemtrængt af pragmatisme, fornøjelser og stolthed. ”En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden.” Ordspr.16.25. Paul Proctor, bor på landet, er volontør og er en hærdet veteran fra country musik industrien. Trak sig tilbage fra showbusiness sidst i 1990-erne for at vie sig til at gå i lag med vigtige sociale spørgsmål fra et klart bibelsk perspektiv. Som freelance skribent og spalteredaktør for News With Views lovpriser han visdommen og sandheden i ”Skriften” gennem kommentarer og indsigt i kulturelle trends og nutidige begivenheder. Hans artikler dukker regelmæssigt op i en mangfoldighed af nyheds-og meningssider rundt omkring på internettet og på skrift. Paul kan muligvis træffes på : ----------------------------------------------------------------------------------- Måske synes du, at denne artikel er meget amerikansk og overdramatiseret. Men prøv at se nøje på forholdene i det danske kirkeliv. Pragmatismen har også her gjort sit indtog: ”Vi må bruge alle midler, hvis vi skal nå nutidens mennesker, og det giver jo resultater, kan I se.” Så glemmer vi, at vi ”kun” har fået til opgave at forkynde evangeliet efter Herrens vilje og gå Hans veje. Resultaterne er Gud’s ansvar. Det seneste eksempel på pragmatisk tænkning, er holdningen til ”Jesus og Josefine”: ”Det er et godt tilknytningspunkt, og serien har forøget salget af børnebibler.” Så overser man, at serien gav et falskt billede af Jesus---for ”Når bare det virker---.”L.J. ”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Gud’s vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” Rom.12.2. ”Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.” 1.Kor.2.12-13. ”Dette siger herren: ”Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!” Jer. 6.16.
|
|
|
